The official home of USG Cougars

Cougars @ Rebels

Skrevet af #82 William Nilsson (18/05/2011 22:41:25)

Efter en hård sæsonstart for Cougars imod Monarchs og Tomahawks er Cougars nu sultne efter deres første sejr. På søndag d. 22.maj sætter Cougars tænderne i Herlev Rebels, som heller ikke har vist imponerende styrke i 1. division. Rebels har dog vendt formkurven med sæsonens første sejr i sidste weekend imod Vikings.

En sejr synes mulig eftersom Cougars aldrig før har tabt til Rebels. Sidste opgør mod Rebels vandt Cougars 36-6 og samlet fører Cougars med 80-20 i deres 3 indbyrdes opgør. Rebels vil kæmpe for at ændre denne statistik, imens Cougars vil kæmpe for at beholde den.

DMI lover over 20 grader på søndag så kom og se noget fedt football. Kampen starter kl. 15 i Herlev, Dildhaven 40.

Kommentarer til artiklen

Der er ingen kommentarer til artiklen endnu.